Om mig.

 

Mit navn er Lotte Nørgaard Anckersen.

Jeg er 38 år og mor til 3 dejlige unger. Freja på 15, Marcus på 12 og Nadja på 9.

Jeg er gift med Søren som er selvstændig.

Vi bor lige uden for Vinderslev by på en lille ejendom (Ca. 700 m fra Kjellerupvej/Viborgvej).

Vores hjem er 100% røgfrit og allergivenligt.

Vi har et lille deltidslandbrug med kødkvæg. Ejendommen rummer også heste, kaniner og udekatte.

 

Jeg er uddannet social og sundhedsassistent og arbejdede som dette fra 2001 og frem til 2011..

 

Jeg holder virkelig meget af samværet med børn og sætter en stor ære i, at være en del af deres liv.

Derfor bruger jeg også en del af min fritid i idrætsforeningen, hvor jeg er ansvarlig for gymnastikafdelingen og om vinteren træner et hold i gymnastik.

 

Jeg har altid haft børn omkring mig. Som helt ung passede jeg børn og har både været gymnastiktræner, spejderleder og svømmetræner og desuden været i praktik i en dagpleje.

Siden har jeg fået rig erfaring som mor og kender derfor alt til de problematikker, der kan opstå i en børnefamilie. Følelserne, der kan komme i klemme, når det vigtigste i ens liv skal afleveres, hvor svært det kan være at få hverdagen til at glide og sikre barnets sundhed og trivsel osv...

 

Jeg tror på at min tålmodighed, trygge rammer og gode humør er det, der gør netop mig til en god dagplejer.

 

Den 1 juni 2011 startede jeg som privat dagplejer, da jeg gennem flere år, havde haft en drøm om at blive dagplejemor. Jeg valgte at skifte medicindosering, sårpleje og ældreomsorg ud, til fordel for et liv med de små poder. Jeg er godkendt af kommunen til at passe 5 børn.

 

Jeg vil som dagplejer forsøge at hjælpe dig, så dit barns hverdag bliver fyldt med sjov, leg og udfordring samtidig med fleksibilitet omkring åbningstider og lydhørighed for forslag og ønsker.

 

En hverdag hos mig byder på nærvær og tryghed samt udfordring og kreativitet.

Jeg vægter en hverdag med barnet i centrum og hvor udelivet spiller en stor rolle.

 

 

 

 

 

Om mig:

 

Velkommen til:

Lottes private dagpleje...

 

Som nu hedder:

 

Hos Lotte

 

Se siden på: www.hos-lotte.dk